Mundtlig historie..

Jeps, Viktoria og jeg var oppe i historie mundtlig i går – faktisk lige efter hinanden.

Jeg var faktisk ikke så nervøs i starten, eller da jeg forberedte mig i 40 minutter inden.. Nerverne gik først i gang, da jeg satte mig ned foran censor og min lærer. Dér, begyndte jeg at kunne mærke al nervøsiteten komme op. Jeg havde btw trukket; 1. verdenskrig og genforeningen. Et ikke så slemt emne i forhold til hvad man kunne have trukket, fandt jeg ud af senere. Nå men, tilbage til censor og den varme stol, jeg sad på ;-). Jeg begyndte stille og rolig med hakkende mellemrum at besvare de forskellige spørgsmål/kilder i det prøveoplæg, som jeg havde. Lige pludselig kunne jeg mærke, at jeg faktisk var skøjtet over alle kilder virkelig, virkelig hurtigt. Nå men, så begyndte spørgsmålene. Lærer spurgte. Censor spurgte. Lærer spurgte igen og så  videre.. og jeg besvarede alt så godt, som jeg nu kunne. Vi var inde på alle mulige ting – lige fra 1864, hvor Danmark mister Sønderjylland til hvad der skulle til for at komme ind i et folketing.
Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg bare svarede sikkert og rigtigt på alt nok. Jeg var faktisk utrolig nervøs, og prøvede på at gøre det så godt, som jeg nu kunne.

Og det virkede, opdagede jeg senere hen.

De sagde i hvert fald tak, og værsågod at gå ud, så vi kan vurdere, da tiden var gået. Efter det skulle jeg vente, vente og vente.. det føltes som flere år, før jeg fik lov at komme ind igen, men det er trods alt få minutter, der er tale om her :-).

Men, jeg kommer ind og sætter mig ned. Kigger forventningsfuldt på dem med et hjerte der prøver at banke sig ud af min brystkasse.
“Du har fået 12”, siger min lærer så. Og min reaktion er uventet, tror jeg. Jeg sidder helt stille, og det eneste jeg får frem er et “nå, okay.”. Jeg var overrasket, men alligevel ikke. Jeg vidste jo godt inderst inde, at jeg havde gjort et godt stykke arbejde, men alligevel. Det betyder meget at få det bekræftet. Det var stadig en overraskelse.
Mens de sad der og forklarede sig, blev mit smil større og større, og på et tidspunkt måtte jeg holde mig i ikke at grine højt. Jeg var glad. Og lettet.

Jeg sidder faktisk her og smiler og det. For når man skriver det ned, er det, som at genopleve det hele. Haha.. :-)

Btw, Viktoria fik også 12, men jeg ved altså ikke hvordan det forløb! Så, hvis hun vil kan hun skrive det, ellers er det vel nok med min ;-)

By Nuddi :-)